Margrethe Christensen

Jeg maler olie på lærred.

Jeg er fascineret af at male skikkelser, der udtrykker kropssprog, sjæl og stemning. Nogle gange meget fremtrædende, andre gange mere diffust.


Gennem mine frodige kvindefigurer, forsøger jeg at bryde normen for skønhed og perfektionisme.
Nogle ser farverne i mine billeder, andre formen og andre igen ser mit motiv som grimme kroppe, fordi "grimt" står i modsætning til "det pæne og perfekte", der for de fleste er defineret som ”det slanke”. Jeg føler mig tiltrukket af det, som i andres øjne ikke er billedskønt og fuldendt - og hvem afgør, hvad der er perfekt?

Jeg har deltaget i flere censurerede udstillinger, bl.a.
International Form-Art Hamborg
Tildelt Form-Art prisen to gange.
Desuden VK-Holbæk, Gimsinghoved,Struer, Nordjysk Censurering, Hillerød Kunstdage, Tranum Strandgaard, Dronninglund Kunstcenter, Sydjysk Kunstforening med flere.
Særudstilling i Worpswede Kunsthalle, Tyskland i forbindelse med en udstilling af afdøde, danske malerinder såsom Anna Syberg, Christine Swane m.fl.

Desuden har jeg udstillet i adskillige gallerier samt mange firmaudstillinger

Tom Jørgensen:
I malerierne bliver kvindekroppen forvandlet til et både kompliceret, elegant
og dynamisk spil mellem linjer og flader med farven som det bærende og skabende element.
Farven deler lærredet op i forskellige farveplaner, hvor modsætningen mellem figuren og rummet stort set ophæves

Kirsten-Marie Hedeland:
Ved mødet med Margrethes maleriske univers breder der sig en behagelig ro i ens sind og kontraster opleves med livsglæde og melankoli, der går side om side. Man kan godt opleve hendes motivskikkelser som værende distanceret i udtrykket, når de er malet med ansigtet skjult eller rygvendt positur og en følelse af melankoli er nært forestående. Men der ligger også en styrke, glæde og helt speciel atmosfære gemt imellem linjerne og formerne. Det er på mange måder en sanselig, tankevækkende og formfuldendt oplevelse at træde ind i Margrethes billedverden.

Tina Sihm, kunstskribent:
Margrethe Christensen er næsten provokerende, når hun med sine stærke fortolkninger af frodige kvinder bryder normerne for skønhed og perfektionisme. Hun redefiner med sine billeder skønhedsidealerne, og inviterer os indenfor i et fantastisk univers af frodige feminine former og farver.
Margrethe Christensen.

Kontakt

Fyrvej 40 - 9990 Skagen
Tlf. +45 29 78 49 81
Mail: kirstenlind@os.dk

Sociale medier

Design & udvikling: Norsite
instagramfacebook-official