Carl Christian Tofte

Billedkunstner, feltornitolog, forfatter, rockmusiker og grafisk designer f. 1969


Min praksis er en udforskning. Et begær efter at sanse og forstå mylderet af liv. Jeg er
feltornitolog. Feltbiolog. Interesseret i det meste. Du behøver ikke lede efter symbolik i
mine værker. Jeg er primitiv og placerer motivet midt på papiret. Hvad er et motiv? Hvis et
maleri forestiller noget, så forestiller det sit motiv. Et motiv kan også være en bevæggrund;
en grund til handling. Naturen er mit motiv, og det er i begge ordets betydninger.

Dyrene, planterne, fuglene og de sammenhænge som eksister dem imellem – økosystemer – er mine
motiver. Ubetingede værdier, som jeg ønsker at etablere i kunsten - og formidle; ved at
skrive bøger, at illustrere og hjælpe andre til de naturoplevelser, som betyder så meget for
mig - og som betyder så meget for den natur jeg elsker. For vi kan kun elske og beskytte
det, som vi kender til.

Observationer, skitser og notater lavet i felten er en integreret del af min praksis. Mit atelier
ligger ved naturreservatet Pulken i Skåne, omgivet af tusinder af traner, af ørne, elge og
gæs. Men jeg har øjnene med mig over alt, og en del af motiverne i denne billedsuite er
hentet her på Grenen.
Jeg er uddannet grafisk designer med afgang fra Danmarks Design Skole år 2000. Jeg er
kunstner på fuld tid, har illustreret og udstillet i ind- og udland, har modtaget arbejdslegater
fra Statens Kunstfond, HKH Kronprins Frederiks Fond m.fl. Senest har jeg bidraget til den
danske Pavillon på årets Arkitekturbiennale i Venedig.

Kontakt

Fyrvej 40 - 9990 Skagen
Tlf. +45 29 78 49 81
Mail: kirstenlind@os.dk

Sociale medier

Design & udvikling: Norsite
instagramfacebook-official