2. september - Koncert med Marianne Mortensen & Michael Vesterskov

– to kunstnere med noget på hjerte – en koncert om livet og kærligheden
leveret med ærlighed, inderlighed, varme og humor.

Fredag den 2. september kl. 19.00.
Entré kr. 200
Billetter kan bestilles på tlf 29784981 - eller ved indgangen.

Marianne Mortensen og Michael Vesterskov leverer en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige,
når de med deres musik kommenterer på livet og hverdagen, så man forstår det. Det er ærligt, råt
og skrøbeligt, men bliver aldrig banalt.

Marianne Mortensen og Michael Vesterskov har efterhånden stået på scenen i mange år. De har
gjort det hver for sig, med forskellige projekter, som skuespiller og musiker, og mange steder rundt
om i landet. I 2005 fandt de sammen musikalsk med CD'en ”Du & jeg & månen”. Siden har de
sammen udgivet “Grib mig” (2014) og “Tågerne forsvinder”. I øjeblikket arbejder de på deres 4.
CD, som forventes udgivet til efteråret.

Mange især i Nordjylland vil huske Marianne fra hendes mange år på Ålborg teater og i rollen som
Valborg i ”Prinsesserne” på Vendsyssel teater. I det hele taget har hendes 40 år på scenen gjort
indtryk på et stort publikum i hele landet. Hendes besjælede stemme er blevet brugt i et hav af
ledende roller i musicals og musikteater forestillinger – 23 er det blevet til. I øjeblikket turnerer
Marianne med monologen “Oberstinden” efter roman af Rosa Liksom.

Michael Vesterskovs navn vil også være velkendt for det Nordjyske publikum- selv efter 30 år på de
Københavnske scener. Michael har 19 CD’er bag sig, har skrevet musik til adskillige
teaterforestillinger- bla. ”Det blå hotel” på Jomfru Ane. Foråret 2022 udgiver Michael CD’en “Love
songs”.

Kontakt

Fyrvej 40 - 9990 Skagen
Tlf. +45 9844 2288
Mail: kirstenlind@os.dk

Sociale medier

Design & udvikling: Norsite
instagramfacebook-official